5 Alkoholfrie Cocktails Til Ungerne

Billede: Burst

Er I en af de mange danske familier, hvor sommerens komme også er lig med en masse sjove og hyggelige sommersammenkomster og -fester, så skal I læse med her.

Som i nok allerede ved, så er det ingen sag at finde på festlige drikkevarer til voksne, men det er straks sværere, når man skal skabe fest og farver i glassene for ungerne. Enhver kan hælde sodavand eller juice i et glas, men det har bare ikke helt den rette feststemning. Vi har nu løsningen på dette problem; disse 5 alkoholfrie cocktails, som børnene vil elske. Og de er tilmed så nemme at mikse sammen, at du næsten kan gøre det med bind for øjnene.

#1 Alkoholfrie isbjørne

Ingrediensliste

  • Sprite
  • Blå Monin (Curaquo)

Fremgangsmåde

  1. Hæld først Sprite i et glas.
  2. Vip så glasset lidt på skrå og hæld blå Monin ned langs kanten.
  3. Færdigbum, et styks alkoholfri isbjørn klar til servering.

#2 Tequila sunrise (uden tequila)

Ingrediensliste

  • Appelsinjuice
  • Rød Monin (Granadine)

Fremgangsmåde

  1. Hæld først appelsinjuice i et glas.
  2. Vip så glasset en smule på skrå og hæld rød Monin ned langs kanten.
  3. Vupti, første Tequila sunrise uden tequila klar til servering.

#3 Troldedrik

Ingrediensliste

  • Sprite eller danskvand
  • Grøn Monin

Fremgangsmåde

  1. Hæld først Sprite/danskvand i et glas.
  2. Vip så glasset en anelse på skrå og hæld så grøn Monin ned langs kanten.
  3. Voila, nu har du lavet dit første glas giftige, grønne troldedrik, som er klar til de små trolde.

#4 Iskakao

Ingrediensliste

  • Vaniljeis (alle varianter kan bruges)
  • Kakaomælk

Fremgangsmåde

  1. Kom først nogle skefulde vaniljeis i et glas.
  2. Vip så glasset på skrå og fyld det op med kakaomælk.
  3. Værsgo, iskold iskakao er nu klar til at blive drukket med største fornøjelse.

#5 Labre larver

Ingrediensliste

  • Cola
  • Lidt solbærsaft
  • Lidt karamelsirup

Fremgangsmåde

  1. Hæld alle ingredienserne i et glas.
  2. Rør nu drinken godt sammen med en cocktail-rørepind.
  3. Velbekomme, den første labre larve kan nu serveres.
Relaterede Indlæg