Pølsehorn Opskrift

Billede: Pixabay, TheUjulala

Pølsehorn er en nem snack til lige at stille den lille (eller store) sult og er en meget nem ting at lave. Man kan sågar snyde og købe en færdig dej enten til pølsehorn eller til pizza og så slipper man for svineriet med mel i hele køkkenet og en kæmpe opvask. Foretrækker man den helt hjemmelavede løsning, er denne også super lækker og så er der også mulighed for lidt kvalitetstid med børnene i køkkenet.

Opskrift til nem løsning til pølsehorn: 

  • 1 pakke færdig dej til pølsehorn eller pizza
  • 1 bøtte tomatpuré (kan også undlades) 
  • Weinerpølser, kyllingepølser eller hvad man har lyst til.

Dej til pølsehorn: 

  • 20 gram gær
  • 1 dl mælk
  • 1 dl yoghurt
  • 1 æg
  • 1 spsk. sukker 
  • 0,75 dl olie
  • 300 gram hvedemel 
  • 100 gram grahamsmel 
  • 1 stk. salt
  • Æg til pensling
  • Sesamfrø

Fremgangsmåde: 

Rør gæren ud i en skål med stuetempereret mælk og tilsæt yoghurt, olie, sukker og æg. Rør det godt rundt og tilsæt derefter salt og mel lidt efter lidt. Ælt dejen i 5-10 minutter, gerne på en røremaskine, til den er smidig og nem at arbejde med. Stil dejen til hævning i en skål med et rent klæde over i en time på køkkenbordet. Del dejen i to og rul ud i to cirkler, som deles i et lagkagediagram med 8 lige store trekanter. Smør trekanterne med tomatpuré og kom pølserne på. Rul dem fra den brede ende. Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø. Bag i en forvarmet ovn 175 grader varmluft i cirka 14-15 minutter.

Velbekomme! 

Det indhold du læser i artiklen, er lavet med økonomisk support fra Perlen Odense. Hos Perlen Odense kan du købe blandt et stort og flot udvalg af Pernille Corydon produkter. Tusind tak for støtten, siger vi.

Relaterede Indlæg