Drinks Til Før, Under Og Efter Middagen

Billede: Oleg Magni

Mangler du inspiration til, hvilke drinks du skal servere for dine middagsgæster? Hvis svaret er ja, så kan vi hjælpe dig! Vi kender nem opskrifterne på en frisk og aromatisk velkomstdrink, en smagfuld middagsdrink og en drink til at slutte aftenen på, som har et twist af jordbær.

Spritz Bianco til velkomst

Ingrediensliste

  • 4-6 små rosmarinkviste
  • Knust is
  • 1 dl hyldeblomst-citron-sirup (kan købes hos Søstrene Grene)
  • 2 dl vermouth bianco
  • 1 flaske prosecco

Fremgangsmåde

  1. Start med at fordele rosmarin, lidt knust is, hyldeblomst-citron-sirup og vermouth i cirka 4-6 glas.
  2. Rør så ingredienserne godt rundt, så siruppen bliver rigtigt integreret i drinken.
  3. Afslut med at fylde glassene op med prosecco, og servér derefter med det samme.

Middagsdrink med Zacapa rom og dildvin

Ingrediensliste

  • 3 cl Zacapa 23
  • 4,5 cl kokos-/dildvin (skal laves)
  • 1 cl agurke-cordial (skal laves)
  • 2 sma? skvat fersken-bitter
  • Dildolie (til pynt)

Fremgangsmåde

  1. Du skal som det allerførste lave din kokos-/dildvin. Dette gøres ved at tilsætte en ha?ndfuld dild til en hel flaske Belsazar Dry Vermouth, hvorefter du lader det trække i 4-6 timer. Tilsæt afslutningsvis 30 centiliter kokosvand.
  2. Dernæst skal du igang med at lave din agurke-cordial. Start med at tage skrællen fra en hel agurk, som du blander sammen med 6 geraniumblade, 250 gram sukker, 0,5 liter champagne samt 12,5 gram æblesyre. Rør nu, indtil sukkeret er opløst, og du står tilbage med en sirup. Agurkeskrællen og geraniumbladene skal selvfølgelig sies fra til sidst.
  3. Du kan nu komme rom, kokos-/dildvin og agurke-cordial i et stort glas, som du tilsætter to skvat fersken-bitter. Rør din cocktail grundigt sammen med en barske, og si den gennem en strainer over i et glas, der er forhåndsafkølet. Pynt drinken med 3 dra?ber dildolie.

Send gæsterne hjem på en Clover Club med et jordbærtwist

Ingrediensliste

Jordbær- og rosensirup

  • 500 gram friske jordbær
  • 2 spsk tørrede rosenblade
  • 250 ml vand
  • 500 gram sukker

Clover Club m. jordbærtwist

  • 50 ml god gin
  • 10 ml jordbær- og rosensirup
  • 10 ml Campari
  • 20 ml citronsaft
  • 1 stk æggehvide
  • 2 friske jordbær i kvarter
  • 1 dl isterninger

Fremgangsmåde

Jordbær- og rosensirup

  1. Start med at fjerne alle stilkene fra jordbærerne og del så jordbærene i kvarte.
  2. Put så jordbær, rosenblade og vand i en gryde og lad det hele koge i omtrent 20 minutter under låg.
  3. Herefter skal jordbærvandet passere gennem en sigte – lad være med at presse jordbærerne. Afmål så 250 ml jordbærvand, som du hælder tilbage i kasserollen sammen med sukker. Bring lagen i kog og fjern så fra varmen omgående. Rør godt rundt for at få opløst sukkeret. Din jordbær- og rosensirup er nu færdig. Hæld den i f.eks. i en glasflaske og sæt på køl i køleskabet.

Clover Club m. jordbærtwist

  1. Begynd med at shake alle ingredienserne på nær isterninger i en shaker i cirka 30 sekunder, indtil æggehviden er emulgeret og bærerne er pulveriserede. Nu kan du tilføje isterningerne og shake igen, indtil cocktailen er dejligt kold. Hæld blandingen gennem en fin si og server din Clover Club med et jordbærtwist i champagneglas.
Relaterede Indlæg