Hvor Længe Kan Man Leve Uden Mad?

Billede: Pixabay

Observationer og forskning tyder på, at mennesker kan leve i op til to måneder eller længere uden mad. Får man vand i den periode, er det muligt at overleve alene i 60 dage blot på vand.

Overvejer du at spare på madudgifterne eller kalorieindtaget, ja, så er det faktisk muligt at klare sig i lang tid uden mad. Du vil dog ikke opleve samme funktionsdygtige krop, hvis du undværer mad igennem en længere periode.

Det er dog yderst forskelligt, hvor længe mennesker kan overleve uden mad. Faktorer som mængden af vand og kropsfedt spiller nemlig ind.

Vand og fedt holder dig i live

Der findes historier om mennesker, der har overlevet i op mod 60 dage på vand. De 60 dage er faktisk dobbelt så lang tid, som flere eksperter mener, at det bør være muligt.

Får din krop vand, vil den lettere kunne tolerere, at den ikke får mad. Din mængde af kropsfedt har også noget at sige. Din krop kan nemlig i en periode hente den manglende energi derfra, så skal man overleve uden mad igennem længere tid, så er det en fordel med nogle ekstra kilo på sidebenene.

To måneder på blot vand vil med stor sandsynlighed medføre et vægttab på 20 kg. eller mere. Ud fra det kan man selv se, hvilken vægtklasse man vil ryge ned i, skulle man overleve uden mad i to måneder og dermed se på, om man vil ramme en vægt, som ellers ville anses for sundhedsskadelig eller ej.

Sultestrejker og indespærringer giver data

I det kroppen går i dvale, når den skal undvære mad, og kan ende med et dødeligt udfald, er det et område, der ikke er forsket meget i.

Data på området stammer derfor fra frivillige eller ufrivillige indespærringer, samt sultestrejker. Her er det set, at folk har overlevet på vand og salt i op til to en halv måned eller længere. En af kilderne til denne data stammer fra en sultestrejke blandt IRA-fanger tilbage i 1981. Af de 25 sultestrejkende fanger var 40% døde efter to en halv måned.

Relaterede Indlæg