Billede: canva.com
I dette indlæg får du vores bud på en meget smagfuld og nem ret, som du med fordel kan bruge i den travle hverdag.
Retten kan laves til få eller mange personer, husk blot at øge eller nedsætte mængden af råvarer når du handler ind til retten.
Du skal bruge følgende ingredienser til den lækre opskrift(4 personer):
- 500g svinekød skåret i tern
- 200g bacon i tern
- 1 spsk. Paprika
- 2 spsk. Hvedemel
- 3 DL fløde
- 5 DL oksebouillon
- 4 gulerødder
- 3 spsk ribsgelé
- 250g cocktailpølser eller andre pølser skåret i mindre stykker
- 250g champignon
- Salt
- Peber
- Ris til ønskede antal personer(nok til 4 hvis du bruger ovenstående ingredienser)
Fremgangsmåde:
- Skær svinekød i tern hvis det ikke allerede er det, kom derefter hvedemel, og paprika ved og vend kødet godt i den tørre blanding.
- Kom olie eller smør i en gryde og steg bacontern indtil de er sprøde.
- Brun kødet i fedtet/olien fra dine bacontern, og hæld derefter baconternene tilbage i gryden så det blandes med svinekødet.
- Tilsæt bouillon, fløde samt gulerødder i mindre skiver og ribsgelé.
- Rør godt sammen og læg derefter låg over gryden og lad retten simre i 45 minutter til en time.
- Rengør champignon og svits dem af på en pande.
- De svitstede champignons samt pølser kommes i retten til sidst hvor de blot skal varmes et par minutter.
- Smag til med salt, peber og paprika og server den sammen med kogte ris eller kartoffelmos.
- Velbekomme!
Tak for støtten
Tak til Illums Bolighus for deres støtte til dette indlæg. I deres store sortiment finder du b.la. De ikoniske Hoptimist produkter og meget andet til boligindretningen.