Billede: Pixabay
Vi er de eneste, som kan udtale det, og vist nok også de eneste, der spiser; rødgrød med fløde. Rødgrød med fløde er nemlig ikke bare jordbær og fløde sammen, som nogle tror, men en hel ret i sig selv. Det er en skøn sommerret, der smager himmelsk og skal nydes i den lune aftensol som dessert efter en lækker grillmiddag.
Rødgrød med fløde
Ingrediensliste til 4 pers.
- 600 g bær, (jordbær, rød stikkelsbær, ribs, solbær, hindbær) friske eller frosne
- 2 stængler rabarber, (kan undlades)
- 1/2 tsk vaniljepulver, eller 1/2 vaniljestang
- 3 dl , vand
- 125 g sukker
- 1 tsk majsstivelse
- 1 tsk sukker, til at drysse over grøden
- Piskefløde
Fremgangsmåde
- Du begynder med at skylle og rense bærene samt rabarberstængler, hvorefter du skærrer rabarberen i små skiver á ca. 1 cm.
- Så skal du flække vaniljestangen, hvorefter du skraber vaniljekornene ud. Bland nu vaniljekornene med en spsk sukker, så vaniljekorn og sukker skilles fra hinanden.
- Nu skal du komme bær, rabarber, vand, sukker, vaniljesukker og den tomme vaniljestang i en gryde. Her skal det stå og trække i en times tid. Rør godt rundt til at begynde med.
- Når timen er gået, skal du koge det op ved middelhøj varme og lade det koge i 5-7 minutter. Sulle der komme skum på, så skummes det af.
- Jævn din rødgrød med en smule majsstivelse.
- Drys med lidt sukker på toppen og stil den i køleskabet til den er helt kold.
- Server med kold fløde eller med flødeskum.